Kundeudtalelse – Dræby VVS og Maskinværksted ApS

januar 26, 2021

Den mest praktiske løsning


Da Palle Nielsen fra Dræby VVS og Maskinværksted ApS skulle have ny firmabil, valgte han på anbefaling af sin revisor at købe sin Ford Transit Custom 270 med en splitleasing-aftale. For, som revisoren sagde, så ville splitleasing gøre det lettere for ham at overholde loven.

Det er ikke så let for Palle Nielsen at huske at føre den lovpligtige kørebog, og med en splitleasingaftale hos Dansk Splitleasing slipper han for det besvær, fordi bilen er forsynet med en digital logger, som automatisk tracker alle kørte kilometer.

Med splitleasing-aftalen er det eneste, Palle Nielsen skal gøre, at slå trackeren over på privat kørsel, når han kører privat. På den måde bliver alle de kilometer, Palle kører i sin bil, registreret og fordelt på henholdsvis erhvervskørsel og privat kørsel. En gang om måneden skal han godkende sit tracking-regnskab, og skulle det smutte en enkelt gang, kan han i stedet vælge en á conto opgørelse.

Palle Nielsen er glad for sin praktiske løsning, som både kører af sig selv og sparer ham penge. Når han som nu kører cirka 7 % af sin kørsel til private formål, sparer han 2.510 kr. om måneden i forhold til, hvis han havde valgt beskatning af fri bil. Det er en besparelse på 77 %. Samtidig sparer hans firma i gennemsnit 1.850 kr. pr. måned i forhold til at stille fri bil til rådighed for Palle. Det svarer til en besparelse på 24 %.