Mortalin A / S
Splitleasing er ren win-win i virksomheden
Hos skadedyrsfirmaet Mortalin A/S har en del af konsulenterne en splitleasing-aftale, som giver deres familier en ekstra bil for kun omkring 1000 kroner om måneden. Det er både virksomheden og medarbejderne rigtig glade for.
Mortalin har en del konsulenter, som kører mange kilometer hvert år, som led i firmaets kundekontakt. Det var et ønske fra disse konsulenter om en mere fleksibel hverdag, der fik Mortalin til at indgå samarbejde med Dansk Splitleasing. Med splitleasing-aftaler på deres papegøjepladebiler har medarbejderne nemlig fået mulighed for at hente børn på vej hjem eller køre direkte til golfbanen.
Det er medarbejderne selv, der holder regnskab med det antal kilometer, de kører privat og for firmaet. Det gør de via en digital tracker i bilerne. Dansk Splitleasing indgår som 2. part og er firmaets garant for, at de forskellige typer af kørsel registreres på behørig vis. Dansk Splitleasing sikre derved at alt går rigtigt til i forhold til skattereglerne.
Splitleasing som et personalegode
Mortalin bruger splitleasing-aftalerne som et personalegode. Så selv om løsningen med splitleasing rent økonomisk er en smule dyrere end at tildele medarbejderne gulpladebiler, går regnestykket fint op på grund af de mange fordele medarbejderne får med splitleasing.
Smeden Faxe A / S
Mere bil for pengene
Tidligere valgte smedemester Kim Enevoldsen fra Smeden Faxe A/S at blive beskattet af fri bil. Det gør han ikke længere. Med en splitleasing-aftale hos Dansk Splitleasing får han nemlig meget mere bil for pengene – og en stor besparelse oveni.
Det er virksomheden, der stiller Kim Enevoldsens Audi Q7 4,2 TDI til rådighed. Han kører nemlig langt de fleste kilometer i erhvervsmæssig sammenhæng. Det har han helt styr på, fordi bilen er monteret med en digital tracker. Den digitale tracker og en elektronisk kørebog hjælper ham med at registrere og opdele sin kørsel. Typisk udgør den private kørsel et sted mellem 20 % og 30 % af den samlede kørsel. Det giver ham en besparelse på omkring 2.550 kr. i forhold til, hvis han havde holdt fast i ordningen med at blive beskattet af fri bil (en besparelse på 36 %, beregnet ved 21 % privat kørsel).
De mange fordele ved splitleasing
Det tager Kim under 15 minutter én gang om måneden at tjekke og godkende resultatet af den automatiske tracking. Og det eneste, han skal derudover, er at trykke på den elektroniske kørebog, hver gang han kører af sted i bilen. Til gengæld for den indsats får han mange fordele. For det første er han sluppet for at lægge hele afgiften på 220.000 kr., før bilen blev hans. I stedet betaler han en lille bid af afgiften hver måned. Det er én af grundene til, at Kim nu har råd til at køre i den luksusbil, han har drømt om.
For det andet bliver alle Kims mekanikerregninger og udgifter til brændstof splittet i privat og erhverv. De splittes efter samme fordeling som hans kørsel i den måned.
Og endelig er han glad for, at den automatiske tracker fungerer som tyverisikring. Den sender nemlig automatisk besked til firmaet bag systemet, hvis bilen bevæger sig, uden den autoriserede nøgle sidder i tændingen.
Også for Smeden Faxe A/S er der en økonomisk gevinst ved at vælge splitleasing frem for at stille fri bil til rådighed for Kim. I gennemsnit har virksomheden nemlig sparet 7.320 kr. pr. måned på den løsning, svarende til en besparelse på 31 %.
Få en beregning på din drømmebil her