Flexleasing er en model, hvor du slipper for at betale hele afgiften på din bil. Den danske registreringsafgift er meget høj og kan være en stor udskrivning, særligt ved leasing af biler i en højere bilklasse.
Ved en flexleasingaftale afbetales afgiften gennem månedlige rater. Du betaler derved kun afgift for den periode, du kører bilen i.
Flexleasing er godkendt af SKAT og skal foregå gennem et leasingselskab. Dansk Splitleasing kan rådgive og etablere flexleasing, eksempelvis i forbindelse med en splitleasingaftale.
Hvad er flexleasing?
Når du flexleaser en bil, betaler du bilens registreringsafgift i procentvise rater. Du skal dermed have færre penge op af lommen, den dag du opstarter leasingperioden.
Hvis den bil, du ønsker at lease, er under 3 måneder gammel, skal du betale 2 % af afgiften månedligt. Er bilen under 3 år gammel, skal du betale 1 % af den samlede registreringsafgift for hver måned, du leaser bilen. Er bilen mere end 3 år gammel, skal du kun betale 0,5 % af den samlede registreringsafgift pr måned, du leaser bilen.
Leasingselskabet registreres ved flexleasing som ejer af bilen, og du registreres som bruger. Ud over den månedlige betaling af afgift, skal du ved indgåelse af en flexleasing aftale betale et depositum for bilen, det forventede værditab i perioden, et gebyr for kontraktoprettelse og en periodes forudbetaling på leasingydelsen.
Hvornår er det fordelagtigt at flexlease?
Flexleasing er den perfekte løsning til specielle og dyre biler. Det kan også være fordelagtigt at benytte sig af flexleasing til biler, som kun bruges i en kortere periode. Eksempelvis en cabriolet i sommermånederne. Flexleasing er også en fordelagtig løsning til udlændinge, der ansættes i danske virksomheder for en periode.
Mange vælger således flexleasing til brug for biler, der kun har nummerplader på i en begrænset periode. Typisk udarbejdes disse kontrakter som private kontrakter.
Som tommelfingerregel siger man, at flexleasing er særligt fordelagtigt for dig, hvis du gerne vil lease en bil som er mere end 3 år gammel og koster mere end 400.000 kr.
Beløbet på 400.000 kr er sat ud fra de omkostninger, der er i forbindelse med oprettelse og administration, når du benytter dig af flexleasing, holdt op mod bilens værditab i leasingperioden.
Baggrunden for anbefalingen om, at bilen skal være 3 år gammel, før flexleasing er fordelagtigt, er at man de første 3 år af bilens levetid skal betale 1 % af den samlede registreringsafgift pr måned, mens man for biler, som er ældre end 3 år, kun skal betale 0,5 % af den samlede registreringsafgift pr måned.
Kombinér flexleasing og splitleasing på din luksusbil
Da flexleasing er særligt fordelagtigt ved leasing af biler, der har et stort værditab i leasingperioden, vil det kunne svare sig for dig at benytte dig af flexleasing, hvis du ønsker at lease en luksusbil.
Hvis bilen er en firmabil, kan du desuden kombinere din flexleasingaftale med en splitleasing aftale. Du kan derved “flytte” omkostningen til firmaet for den del af bilen, der benyttes erhvervsmæssigt. Således undgår du at blive beskattet privat for den del som bruges til erhvervskørsel. Kører du eksempelvis kun 10% privat, vil 90% af bilens totale omkostninger blive faktureret til firmaet. Læs meget mere om splitleasing her.